Info om tilmelding kommer på mail d. 6. marts
Vallensbæk Rideakademi tilbyder igen i år 3 ugers ridelejr for rideskolens ryttere.
- Uge 27 (29. juni - 05. juli)
- Uge 28 (06. - 12. juli)
- Uge 32 (3. august - 9. august)
Alle uger er med overnatning og for aldersgruppen 8-15 år (Vi følger den alder, som du fylder i år). Der er i alt 24 pladser, der fordeles efter først til mølle princip og niveau, så vi sikrer en god fordeling af heste på ridelejren i forhold til ryttere.
Info om tilmelding kommer på mail d. 6. marts 2025.
Ridelejren starter søndag kl. 15.00 og slutter lørdag kl. 11.00. Alle mødes i cafeteriet på 1. sal i hal 1.
Ved ankomst holdes der et informationsmøde for deltagere samt deres forældre. Det er vigtigt at alle bliver til lørdag kl. 11.00, så alle deltagerne får den fulde oplevelse af at være på ridelejr samt hjælper med oprydningen, som er en del af det at være på ridelejr.
Programmet
Programmet for ugen bliver hængt op dagligt under ridelejren. Du kan allerede nu glæde dig til at du bl.a. skal ride dressur, spring og tur i vores fantastiske terræn. Hygge med at strigle din hest og lave sjove aktiviteter med de andre på ridelejren, heriblandt et natteløb.
Du kommer til at ride ca. 2 gange om dagen, og du vil få lov at prøve kræfter med både et lille dressur- og springstævne.
Overnatning og mad
Du overnatter i cafeteriet, hvor der altid er 2 voksne tilstede. For at kunne deltage på ridelejren, skal du kunne sove ude.
Spisning foregår som udgangspunkt i cafeteriet, men er det godt vejr, kan det være I spiser udenfor på terrassen. I bliver inddelt i hold, der skiftes til at stå for klargøring og oprydning i forbindelse med måltiderne.
Under hele ridelejren vil der være mulighed for at købe slik og sodavand i vores lille bod. Den holder åbent på bestemte tidspunkter på dagen.
Praktisk
Hvis du skal på denne ridelejr, skal du kunne:
- Sove ude hele ugen
- Selv strigle og sadle din hest op
- Hjælpe med klargøring og opydning i forbindelse med måltiderne og i stalden
Forældre må som udgangspunkt ikke komme i løbet af ugen, da det er vores erfaring at det forstyrrer oplevelsen af at være på ridelejr.
Mobiltelefoner bliver indsamlet, og udleveres på bestemte tider i løbet af dagen.
Er der nogle særlige forhold som de voksne på ridelejren skal være opmærksom på, så fortæl dette når du ankommer søndag.
Søndag skal du aflevere følgende til de ansvarlige for ridelejren:
- Sygesikringskort
- En seddel med oplysninger om, hvor vi kan træffe dine forældre eller øvrige kontaktpersoner, samt eventuelle andre relevante helbredsoplysninger
- Penge, som vi opbevarer og udleverer til dig, hvis du ønsker det
Til ridelejren skal du huske at medbringe følgende:
- Ridetøj
- Ridehjelm
- Ridestøvler
- Pisk og/ eller sporer (hvis det er noget du plejer at bruge)
- Madras/ liggeunderlag, sovepose og hovedpude
- Nattøj
- Toilettaske og håndklæder
- Almindeligt tøj og badetøj
- Fornuftigt fodtøj til leg og løb
- Dit gode humør
- Sygesikringskort
Tilmelding og betaling
Pris for ridelejr kr. 3.672
Prisen er inkl. alle aktiviteter, mad og drikke.
Tilmelding sker via link (OPDATERES EFTER INFORMATION ER SENDT UD PÅ MAIL)
OBS!
- Kan du flere uger? Så tilmeld dig der hvor du kan, for at optimere dine chancer for at få en plads
- Du får kun tildelt plads i en af ugerne, så vi kan sikre at så mange som muligt kan komme med
- Pladserne fordeles efter først til mølle princip, og vi sender svar ud d. 1. april, om du har fået en plads.
Hvis vi kan se, at der bliver booket før deadline, så lukker vi for tilmeldingen, og det bliver muligt at blive skrevet op på venteliste.
Betaling skal ske, når du har fået en bekræftelse på din plads. Først overføres der kr. 1200 som depositum, og deadline for restbeløbet er d. 1. maj.
Bliver du forhindret er det muligt at få din indbetaling retur, hvis vi kan afsætte pladsen til anden side.