Reglement for Vallensbæk Rideakademi

Der er en række regler, du skal overholde, når du anvender Vallensbæk Rideakademi.

 

Ikke brandbart affald kan ikke bortskaffes på Rideakademiet, men skal bortskaffes på en genbrugsstation. Møddingen er KUN til strøelse fra hestene.

Til stort brandbart affald kan containeren mellem stald 2 & 3 benyttes.

Uforsvarlig ridning eller grov behandling af heste medfører bortvisning fra Rideakademiet.

 

BEREDSKABSPLAN VED BRAND

Tænk dig om, så risikoen for brand minimeres.

Brug aldrig åben ild i staldene, ridehallerne eller i nærheden hø og halm.

Rygning er ikke tilladt på Vallensbæk Rideakademi.

Glas og andre objekter kan også antænde, så lad det aldrig ligge og flyde.

Hvis uheldet er ude og der opstår brand følges følgende beredskabsplan:

Uanset brandens omfang: RING 112.

  • Brug pulverslukkerne der findes: i cafeteriet, i køkkenet, på tribunen i hal 1, i teknikrummet og i fyrrummet, samt brandslange i alle stalde, hal 1 og på kontoret.
  • Alarmerer enten Sissel på telefon 27203512 eller centerleder Anne 30479978
  • Få alle børn ud af det pågældende område, få nærmeste voksne til at samle dem på springbanen.
  • Få voksne med kendskab til heste til at lukke hestene ud af staldene eller ridehallerne, kan det nås skal de på fold, ellers blot ud af staldafsnittet eller ridehallerne.
  • Ved voldsom røgudvikling skal det forhindres at der er mennesker i området.
  • Overvej om det er nødvendigt at få mennesker og heste ud af de øvrige staldafsnit og ridehaller.
  • Følg alle anvisninger fra brandvæsen og personale.
  • Hjælp med at sikre børn og unge.

Der er førstehjælpsudstyr på kontoret, i rideskolesadelrummet og i foderrummet.

Husk: Det drejer sig om sikkerhed for mennesker frem for alt.

Cykelparkering skal finde sted ved stald 1 og 2. og foran ridehal 2 i cykelstativerne.

 

  • Man efterlader aldrig en hest alene på en fold – hvis man ikke kender hesten eller vil tage den med ind, kontaktes personalet på Rideakademiet.
  • Heste og ponyer på Rideakademiet fællesfolde skal være udstyret med grimer med navn på.
  • Rideakademiet har ikke ansvaret for at foldene er fri for planter som kan være usunde for heste eller for foldenes beskaffenhed.

Kværke er en smitsom sygdom, som udelukkende rammer dyr, der er beslægtet med heste. Den skyldes en bakteriel infektion med streptokokker. Da sygdommen er smitsom, er det vigtigt, at du følger nedenstående retningslinjer:

  • Undlad at gå fra stald til stald.
  • Undlad at røre ved andre heste end din egen.
  • Skal du til andre steder hvor der er heste, skal du skifte tøj.
  • Din hest må ikke forlade Ridecentret under karantæneperioden.
  • Der må ikke komme nye heste ind på ridecentret under karantæneperioden.
  • Benyt ikke rideskolefolden
  • Brug din sunde fornuft.

Personalet på Rideakademiet er undtaget visse regler, for at de kan udføre deres arbejde. De følger dyrlægens anvisninger.

  • Personer som fører hest/pony til og fra fold skal være kompetente og skal kunne føre disse forsvarligt. De skal kende heste/ponyers adfærd og instinkter og skal magte at få hesten/ponyen til at stå stille. De skal føre hest/pony ind på folden og lukke leddet inden den kan slippes.
  • Alle heste/ponyer skal føres med enten trense eller i grime og træktov.
  • Man må ikke trække cykel eller andet når man går med hest/pony.
  • Være forberedt på at heste/ponyer reagerer på forskellige vind- og vejrforhold.
  • Aldrig tage heste/ponyer ind som de ikke har kendskab til.
  • Overholde gældende færdselsregler.
  • Vi anbefaler at man bærer sikkerhedsfodtøj og handsker.
  • Unge under 12 år skal bære ridehjelm.

Parkering på selve Rideakademiet er kun muligt på parkeringsplads ved ridehal I. Det er strengt forbudt at køre og parkere uden for dette område, med undtagelse af af- og pålæsning af heste og ponyer, transport af tungt udstyr/foder samt erhvervskørsel.

 

  • Leg, løb og støjende adfærd er af hensyn til dyrene forbudt i nærheden af hestene.
  • Berusede, påvirkede eller voldelige personer bortvises omgående fra Rideakademiet.
  • Det er forbudt at have løse hunde på Rideakademiet og i folde.

Hverdage har vi åbent kl. 07.00 – 22.00.

Lørdage/søndage samt alle helligdage har vi åbent kl. 07.00 – 18.00.

Haller og baner lukkes 15 min. før lukketid. For ridehuskortindehavere gælder andre tider.

Ovenstående punkter skal overholdes af Rideakademiets brugere.
Ligeledes skal regler indenfor ridesporten og horsemanship overholdes. Såfremt ovenstående regler ikke overholdes, kan det medføre bortvisning fra Rideakademiet.
Der gives en mundtlig advarsel, herefter en skriftlig og tredje gang man ikke overholder reglementet, bliver man bortvist fra Rideakademiet.

Privatundervisning må kun foretages af de undervisere som er tilknyttet Vallensbæk Rideakademi. Se hvem du kan få undervisning af på hjemmesiden under "Undervisning af private ryttere".

 

  • Ryttere må kun ride på de afmærkede områder og ridestier.
  • Færdsel med hest er forbudt på gangstier og fortove.
  • Det er ikke tilladt at ride i staldene eller på græsplænerne.
  • Brugere af Vallensbæk Rideakademi skal overholde færdselsloven, når der rides på veje og stier i kommunen, samt benytte korrekt lygteføring og reflekser ifl. færdselsloven.
 

Reglement for brug af ridehaller og ridebaner på Vallensbæk Rideakademi er gældende fra februar 2024


Vores reglement er til for at sikre en god, sikker og respektfuld omgang i vores haller og på vores baner. Husk altid at
vise hensyn til usikre og urutinerede rytter/ heste.

  • Sørg altid for at råbe ”åbner” – inden du åbner en porten til et lukket ridehus, så kan rytterne nå at
    blive forberedt
  • Der skal ALTID samles klatter på alle indendørs og udendørs ridebaner. Evt. tilskuer må gerne være behjælpelige
  • Heste der trækkes eller longeres, må kun være i grime, hvis der ikke er andre heste i hallen. Ellers skal hesten føres i trense
  • Ryttere, der skridter, skal skridte på hovslaget. Det er ikke tilladt at skridte ved siden af hinanden
  • Det er ikke tilladt at holde og snakke på hovslaget eller i hjørnerne, dette kan gøres på midten
  • Der må af sikkerhedsmæssige årsager ikke rides med musik i ørene
  • Der må gerne bruges headset ved undervisning
  • Ved ridning på begge volter mødes man venstre mod venstre
  • Vis hensyn overfor den yderste hest, hold god afstand til hinanden
  • Der skal vises hensyn til ryttere, som modtager undervisning
  • Det er kun de afsatte tider der må bruges til springning. Ryttere der ikke skal springe, har ingen adgang i hallerne mens der springes
  • Der må kun springes på multibanen udenfor springtiderne, hvis de øvrige ryttere giver lov, rideskoleundervisning er dog en undtagelse
  • Der må kun være løse heste i hal 1, tæppet skal køres ned foran spejlet, og hesten skal indfanges straks, hvis andre ønsker at benytte sig af hallen. Hvis hesten har rullet eller på anden vis  lavet ujævnheder i bunden, skal dette jævnes med en rive, før hallen forlades
  • Det er tilladt at longere, hvis alle giver tilladelse hertil. Et "nej" SKAL respekteres
  • Der må ikke longers hvis der er mere end 4 ryttere i ridehuset. Ved dyrlæge gives tilladelse
  • Udenfor må der longeres i rotunderne samt på multibanen. Bruges multibanen til longering, skal der ligesom i hallerne spørges om lov først
  • Der må ikke rides uforsvarligt (ræs) i haller eller på baner
  • Skridt sporet på multibanen, er et skridtspor, ønsker man at trave eller galopere i dette spor, skal der spørges om tilladelse ved de øvrige ryttere på banen
  • Undervisning skal forgå ved en af de godkendte instruktører af Akademiet
  • Akademiets sikkerhedsregler og åbningstider skal overholdes, disse findes på vores hjemmeside
  • Tider for brug af Ridehus-/banekort skal overholdes

Hvis ovenstående regler ikke overholdes eller ved uforsvarlig opførsel samt grov behandling af hesten, kan Akademiets personale samt daglig ledere udelukke en rytter fra ridning på Rideakademiet i kortere eller længere tid.

 

  • Alle ryttere ­skal bære godkendt ridehjelm under ridning.
  • Under springning skal alle rytterne under 18 år bære sikkerhedsvest.
  • Der må ikke springes alene, der skal altid være en voksen til stede hvis man er under 18 år.
  • Ved løsspringning skal der altid være en voksen til stede.
  • Ingen fastgør sig til hesten ved f.eks. at vikle træktov rundt om hånden eller livet.
  • En hest skal føres i trense eller i grime med træktov.
  • Under opsadling og grooming skal heste og ponyer være bundet.
  • Heste og ponyer må ikke efterlades uden opsyn på staldgange eller i vandspiltov.
  • Børn under 12 år skal bære ridehjelm når de er omkring heste, det vil sige boks, staldgang ol.
  • Rygning er forbudt på hele Rideakademiet.

  • Al form for foder, stråfoder og godbidder skal opbevares i lukkede tønder eller kasser. Personalet har ret til at smide ovenstående ud hvis det ikke er opbevaret korrekt.
  • Tønder/kasser må ikke være til gene for personalets daglige arbejde i staldene.
  • Grimer, træktov, strigler, dækkener og andre genstande må ikke ligge på staldgangene.
  • Opsætning af hylder, skabe m.m. over for boksene skal ske med godkendelse fra vagthavende eller centerlederen.

At tage wrap/hø, foder eller spåner uden tilladelse fra Rideakademiets personale betragtes som tyveri.